Debat og politik

Svarene er blevet slettet… Igen…

Af Kim Alexander Jensen, Liberal Alliance

Folketingskandidat, Sydjyllands Storkreds

Hvilken type leder ønsker du for Danmark?

Synes du der skal være mere åbenhed eller mere lukkethed omkring dem, som bestemmer alt i Danmark?Skal magthaverne være lige for loven, som den almene borger?

Kan det passe at man fortsætter med at slette SMSer, efter det blev tydeliggjort i sidste omgang, at det ikke var i orden? Såvidt jeg husker forklarede man sig sidst med at man ikke var bekendt med reglerne – har man allerede glemt disse regler igen?

I øvrigt – ifølge logningsbekendtgørelsen er teleselskaber i Danmark pålagt at logge alle SMSer, som danskerne sender. Burde SMSerne ikke kunne fremfindes dén vej igennem?

Det var en masse spørgsmål – og svarene – ja de er vel blevet slettet.

Derfor må du selv vurdere dét og sætte dit kryds et sted hvor du vil føle dig tryg ved at placere magten de kommende 4 år.

Kommentarer