Livsstil og forbrug

Mikro- og minibiler er et hit blandt bilkøbere i Esbjerg

Små biler giver stor succes. Bjarne Nielsen i Esbjerg melder om stigende efterspørgsel på de budgetvenlige mikro-og minibiler, som er populære på grund af deres lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Den høje inflation, som har hærget landet den seneste tid, har uundgåeligt påvirket danskernes brugs- og købsvaner. Valg af bil er ingen undtagelse, og det oplever Bjarne Nielsen og Bilernes Hus, der er en del af Nielsen Car Group.

”Den høje inflation kan være en af faktorerne bag den stigende popularitet af mikro- og minibiler. Selvom priserne generelt er stigende, har mange stadig behov for et transportmiddel og vælger derfor de mere økonomiske mikro- og minibiler”, lyder det fra Christian Pearson, afdelingschef, Bjarne Nielsen, Esbjerg.

Statistik fra branchen bakker op om den tendens, som Bjarne Nielsen oplever. Bilinfo.dk rapporterer om at mini- og mikrobiler er blandt de biler med den korteste liggetid på Bilbasen, som bekræfter den øgede efterspørgsel på disse typer af biler.

Små bilmodeller har bred appel

Bilernes vedligeholdelsesomkostninger er fornuftige, og det gør dem til et populært valg for folk, der ønsker at spare penge uden at gå på kompromis med køreglæden. Bilkøberne er ivrige efter at investere i disse pålidelige og økonomiske biler.

”Vi sælger utroligt mange brugte mikrobiler fordelt udover hele landet. Det er en bil, som kan sælges meget hurtigt igen og derved er omsætningshastigheden høj. Biltypen tiltaler alle aldersgrupper: Både den yngre målgruppe, som skal have deres første bil, men det kan også være en almindelig familie, der skal have en bil nummer to eller den ældre gruppe, som ønsker en nedjustering af deres nuværende bil”, fortæller salgschef hos Nielsen Car Group, Glen Voss om målgruppen til mikro- og minibiler, som er den ideelle løsning til bilejere i både store og små byer over hele landet.

Uanset om du skal opleve Esbjergs travle bycenter eller tage på en tur gennem byens smukke omgivelser, så er mikrobiler som Hyundai I10 og Volkswagen Up! perfekte til enhver anledning. Disse biler er nemme at parkere og manøvrere i byerne, samtidig med at de er økonomiske og pålidelige nok til at tage dig på længere ture rundt i området.

Mikro- og minibiler populære blandt bilkøbere i Esbjerg

På trods af den stigende efterspørgsel, så er mange mikro- og minibiler på vej ud af modelprogrammet hos bilproducenterne. Modeller som Ford Fiesta og Kia Picanto udgår fra produktionen i 2023, og dermed vil udbuddet blive mindre af nyere mini- og mikrobiler de kommende år.

Christian Pearson, afdelingschef, Bjarne Nielsen, Esbjerg forklarer, at producenterne er begyndt at fjerne små biler fra deres sortiment, da de ikke længere bliver produceret på samme måde som tidligere på grund af omstillingen til elbiler. Han tilføjer, at hvis man ønsker en elbil i samme prisklasse som mikro- og minibilerne, må man være tålmodig, da der endnu ikke er mange billige elbiler på markedet.

Kommentarer