Debat og politik

Lærdom og Visdom

Af Bjarne Lastein, Radikale

Folketingskandidat, Sydjyllands Storkreds

Lærdom

10 år er gået siden man sidst klogede sig på folkeskolen og lavede en omfattende skolereform. 10 år er gået med at forsøge at ændre dens kurs ved forhandlinger.
En person som Søren Ryge med pibe har måske kunnet siddet i skyggen og nydt 10 års vandren. For andre har det været en ørkenvandring.
Forleden blev håndklædet kastet i forligskredsen. 10 år er et rundt tal at slutte en runde med.
 
Rigtig mange ligger en masser energi i at VILLE definere folkeskolen. Alle har til fælles, at de ender med forskellige resultater. Det kan undre.
 
Folkeskolen skal gøre vore børn klar til samfundet. Børn skal dannes omkring sociale evner, så de kan omgåes hinanden. Nogen vil kalde det opdragelse. Børn skal lære færdigheder, så de kan omsætte informationer fra viden til handling. De dygtige skal være gode rollemodeller for de mindre begavede. Og alle børn – elegante, skæve, tykke, tynde, højde, lave, grimme, smukke, begavede og dumme skal lære den helt elementære lære, at alle vil kunne have brug for én af førnævnte i at redde dagen for en anden. Det er hele fællesskabs præmisset.
 
Visdom
Som en anden gammel indianerhøvding. Blandt voksne mennesker, som enten via uddannelse, men især ved livets gøren og laden har tilvejebragt en forståelse af vores verden. Afhængig af hvor i verdenen man er vokset op – er denne sunde fornufts lære forskellig.
Vi vil have magt til at definere vores hverdag. Dertil bruger vi i Europa demokratiske redskaber – dem der er flest af, tager magten og dermed ansvaret. Der skal tages hensyn til mindretal. Men heller ikke mere end det.
 
De mange vigtige og daglige udfordringer hænger lidt til tørre med de store agendaer ude i verdenen. Afrika´s hungersnød er ikke så interessant, når Rusland spiller med muskler og gør Z´ fra helten Zorro til skamme. Kan vi tro på Ukraines jomfruelighed. Er Kina et godt samfund med sunde holdninger og er USA sheriffen, som ordner alle problemer for os. Og kan medmennesker gå en parade uden at blive kørt over.
De store overskrifter drager os, og de små og nære udfordringer lever deres stille liv i baggrunden.
 
Og lige pludselig bliver Søren Ryges hensidens halshugning af en gås på gårdspladsen helt banal og hjemmevandt. For sådan gjorde man i gamle dage. Og gamle dage er kommet tilbage… igen.
 
Jeg har mange gange købt en “Happy Meal” med dette stykke ´made in China` legetøj til børnene. Helt banalt og uden at tænke dybere over det. Idag tænker jeg, om vores visdom er kommet godt afsted med at overlade
happy meals indhold til produktion i Kina – sådan lidt hårdt skåret. Denne lille søde Panda er blevet til en Grisly bjørn. Vi har fodret den.
 
Jeg er ikke opvokset i en kinesisk kultur og kan ikke se mig leve som en kineser. Vil jeg leve som en russer eller som en amerikaner? Mange elementer af min lærdom er kommet fra Amerika via deres kulturberigelse. At leve som en europæer kan være svært, når mange europæiske elementer er bygget af global herkomst.
 
Historiebogen kan have godt af at blive pudset af. Et givent samfund er bundet op af mange skæve indspark. Summa summarum bliver livets gøren og laden bedst tilgodeset med Radikale briller på.
Forestil dig kun at have peber til maden. Nej vel. Eller kun salt. Nej vel. De Radikale har både salt, peber, chili, basilikum og eksotiske krydderier på deres bord. Og man bestemmer selv. Blot skal man respektere at alle krydderier må stå på bordet…

Kommentarer