Artiklen er sponsoreret.

Når du vælger gødning til landbruget, bør det ske med afsæt i afgrødernes næringsbehov. Planter har brug for både hovednæringsstoffer (makronæringsstoffer som kvælstof, fosfor, kalium) og sporstoffer (mikronæringsstoffer som bor, mangan m.fl.), og balancen mellem dem er understøtter væksten. Nedenfor gennemgås de vigtigste typer gødning, og hvornår de anvendes.

Fordelen ved at bruge gødningsprodukter i høj kvalitet?

En bred portefølje af kvalitetsgødninger tilbyder en sammensætning af næringsstoffer, så planterne får præcis det, de har behov for i vækstsæsonen. For mange afgrøder er det netop kvaliteten, der afgør afregningsprisen, og her kan det rette gødningsprodukt være en vigtig konkurrenceparameter. Gødning kan forbedre proteinindhold, styrke rodudvikling, øge knold- og frugtfasthed samt forlænge holdbarheden efter høst.

NPK-gødninger og kvælstofgødninger er vigtige

Disse fuldgødninger indeholder alle tre primære plantenæringsstoffer, nemlig kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). De kommer i en samgranuleret form. Det vil sige, at hvert granulat rummer en afstemt mængde af alle næringsstoffer, hvilket sikrer en jævn fordeling i marken. Kvælstof er det næringsstof i gødning, planterne skal have mest af. Kombinationer af ammonium- og nitratkvælstof gør, at planternes kan vækste under forskellige klimaforhold. Ammonium virker mere langsomt og jordforbedrende, hvor nitrat optages hurtigt. Tilsammen giver de en vedvarende kvælstofforsyning.

Gør brug af mikronæringsstoffer og organisk gødning

Udover N, P, K har afgrøder ofte behov for mindre mængder af mikronæringsstoffer som bor, mangan, jern, kobber m.fl. Mangler på disse kan begrænse udbyttet, selv hvis makronæringsstofferne er tilstrækkelige. Derfor findes specialiserede mikronærings-gødninger, ofte i form af bladgødninger, som kan tilføres afgrøden efter behov. Disse sikrer, at planterne får alle nødvendige sporstoffer i rette mængde, hvilket især er vigtigt for højtydende sorter eller i jorde, der er fattige på visse mineraler.

I økologisk planteproduktion anvendes primært organiske gødninger, der stammer fra naturlige kilder. Det kan være husdyrgødning eller kompost. Det har den fordel, at der frigives næringsstoffer langsommere og forbedrer jordens humusindhold.