Af Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet

Demokrati er folkestyre. Demokratiet kræver vores deltagelse som borgere. Det er med andre ord en fest for dem, der dukker op. Den gode nyhed er, at alle er inviteret. Til gengæld bliver man ikke lyttet til, hvis man bliver væk fra festen.

I Danmark har vi noget nær verdens højeste valgdeltagelse i et demokrati. Det er et stærkt sundhedstegn for vores folkestyre og en kæmpe tillidserklæring til de repræsentanter, vi stemmer ind. Den høje valgdeltagelse skal vi glæde os over og holde fast i.

Høj valgdeltagelse kommer ikke af sig selv. Vi har løbende gjort mere for at gøre det nemmere at stemme. Afstemningsstederne åbner nu klokken otte om morgenen i stedet for klokken ni, vi har anskaffet en bred vifte af hjælpemidler til vælgere med handicap, og vi har løbende fundet midler til undersøgelser af, hvem der er stemmer, og hvem der ikke gør.

Indvandrere stemmer mindre

For der er nogle grupper, der i mindre grad dukker op til festen. Vi ved fra årtier med grundig forskning, at eksempelvis indvandrere og efterkommere, ufaglærte, enlige, mænd og unge stemmer mindre end gennemsnittet.

Vi politikere har en hovedrolle at spille i at få borgerne til at møde op og stemme for vores politik. Som socialdemokrat er jeg meget opmærksom på, at vi får alle med. Men uanset partifarve bør vi interessere os for, at Danmark ikke knækker over demokratisk.

Jeg har omtalt mit ministerium, Indenrigs- og Boligministeriet, som ministeriet for sammenhængskraft. Og netop at forskellige borgere er repræsenteret i byråd og folketing, er noget af det mest centrale for, at vi hænger sammen som land. Ikke bare at man er formelt repræsenteret, men også at man får et reelt indtryk af, at ens interesser bliver taget alvorligt.

Demokrati er noget, vi giver til hinanden

Jeg mener, at valgdeltagelse er et udtryk for noget dybereliggende.

Når vi sætter kryds på en seddel blandt millioner af andre, kan man måske tænke, at dét ene kryds ikke gør en afgørende forskel. Men det gør en stor forskel for os som individer, om vi tager udviklingen af vores samfund alvorligt.

Når vi stemmer, tager vi ejerskab. Vi viser, at fremtiden for vores by og vores land betyder noget for os personligt. Når der er nogen, som ikke stemmer til valgene, handler det måske om, at de ikke føler, det nytter. Og måske endda, at samfundet ikke rigtig er deres samfund. Hvis det er rigtigt, har vi en enormt vigtig opgave i sammen at få alle med. Demokrati er noget, vi giver til hinanden – for at twiste et kendt slogan. Vi har et fælles ansvar for, at alle føler, at samfundet også er deres samfund.

En mand i 20’erne med ikke-dansk baggrund i et socialt boligområde uden hverken uddannelse eller job kan have under 20 procents sandsynlighed for at stemme afhængig af valgtype. En arbejdende kvinde i 60’erne med dansk baggrund og en lang videregående uddannelse kan have over 90 procents sandsynlighed for at stemme.

Jeg tror ikke, at den første af de to har mindre lyst til en god fremtid end den sidste. Men måske føler han ikke lige så meget som hende, at det her er hans samfund, og at han er en del af det.

Brede skuldre har en demokratisk forpligtelse

Det har alle dage været en socialdemokratisk kerneværdi, at dem med de bredeste skuldre skal hjælpe dem med de mindre brede.

Det betyder også, at de af os, der bor i forstæderne og har fine uddannelser og gode lønninger – og som statistisk set stemmer til alle valg – har en demokratisk og menneskelig forpligtelse til at hjælpe de grupper med, som endnu ikke stemmer i samme omfang. Det er god socialdemokratisk politik – eller egentlig, lad os bare kalde det god demokratisk politik.

Vi fortæller ofte udenlandske regeringer, at de skal gøre mere for demokratiet. Det gør vi ret i. Samtidig skal vi bare huske at blive ved med at gøre noget for demokratiet her i Danmark. Samfundet er for alle. Derfor er demokratiet for alle.

Så mit budskab til alle os, der har vores tilhørsforhold til samfundet på det tørre: Vi skal være sammen om at få alle med. Hvis ikke vi magter det, kan Danmark knække over demokratisk. Vi skal holde sammen på landet og holde sammen på vores demokratiske deltagelse. Det er vores fælles interesse – og vores fælles ansvar.

Lad os sammen huske det i den nye politiske sæson.